Sandplay

Sandplay som terapeutisk metode er udviklet i 1950`erne af analytiker Dora Kalff. Hun skabte den form for sandplay jeg nu anvender på baggrund af C. G. Jungs teorier om de ubevidste, kreative kræfter i menneskets psyke.

I dag bruger man også metoden i en bredere psykologisk kontekst og Sandplay kan kombineres med samtaleterapi, analytisk psykologi, m. m.

Det særlige ved at arbejde terapeutisk med sand, vand og figurer er, at man kan udtrykke sig gennem symbolisering og på denne måde få adgang til dybere lag i psyken. Billedet som fremkommer, giver mulighed for dialog mellem det rationelle og irrationelle i psyken og udfordrer nænsomt både det intellektuelle og kropslige forsvar.

Derudover kan processen fordybes ved en "trialog", dvs. at klient og terapeut er sammen om det fælles tredje, nemlig det som udfoldes i sandet.

 

Klik på billede for at se mere